En vanvittig ide der gjorde én til dollar millionær

Mange mennesker får helt vanvittige ideer som egentlig er dømt til at mislykkedes og som aldrig nogensinde burde kunne kaste penge af sig. Men nogle enkelte af disse dumme ideer gør rent faktisk deres idemager til mange millionær. Herunder vil du få historien om en af de mest mærkelige ideer som indtil videre har gjort sin ejer til mange millionær, hvem siger det skulle være svært at blive millionær 🙂

Milliondollarhomepage blev startet af en ung gut på 21 år Alex Tew der manglede nogle penge til hans uddannelse. Den indtjente ham over 1 million US dollars. Ideen var enkel og lige til han lavede en hjemmeside bestående af 1 million pixels hvoraf hver pixel blev solgt for $1. Målet var som navnet på hjemmesiden antyder at sælge 1 million pixels og derved gøre ham til millionær.

Det tog Alex 4 måneder at få solgt alle pladserne på hjemmesiden. De sidste 1000 pixels blev solgt på en storslået auktion (ebay) hvor de gik for hele 38.000 dollars. Det skal dog siges at der var meget stor medie bevågenhed og prisen var inklusiv omtale i de pressemeddelelser der derefter blev sendt ud med at han havde nået målet. Alex nåede aldrig at færdiggøre 1. semester af hans uddannelse da han hele tiden skulle stå til disposition for pressen og besvare spørgsmål om hans ide. Men jeg tror nu han er godt tilfreds med resultatet 🙂

Milliondollarhomepage ideen har sevlfølgelig bevirket at der er udsprunget en række kopier som forsøger at tjene penge på samme koncept i en lidt anden indpakning. Et hollandsk firma er f.eks. begyndt at sælge annonceplads i små tiles på deres bygningsfacader. På internettet er der i dag flere hundredetusinde sites med samme koncept da det hurtigt blev muligt at købe et standard script for 50 DKK hvorefter man havde et website som havde bevist at kunne indtjene masser af penge. Problemet var dog at nyhedens interesse nu var væk og der ikke længere er den store medie bevågenhed som gav milliondollarhomepage den gratis reklame som gjorde den til en succes.

Alex har selv siden forsøgt sig med et lignende koncept kaldet Pixelotto.com som han startede i slutningen af 2006 og lukkede lidt over 1 år senere da 85% af pladserne stadig ikke var solgt

En tanke om “En vanvittig ide der gjorde én til dollar millionær”

  1. Hold da op, det er så langt ude det er genialt. Er selv typen der altid står og mangler penge og ingen arbejde kan finde. Jeg må til at tænke noget mere kreativt kan jeg se.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *