Tjen penge på QXL

Dette her er en af de nemmeste måder at komme i gang med at tjene lidt ekstra penge. QXL.dk er danmarks største online auktion hvor der er mange tusinde købere samlet. Det du skal gøre er “bare” at finde nogle produkter som de vil købe og som du tjener rimelig godt på.

Hvilke produkter kan man sælge på QXL?

Du kan sælge alt på qxl, men for at det skal være sjovt skal der også være noget fortjeneste i det. Jeg vil anbefale dig at starte ud med at vælge en kategori, der har din interesse da det altid er sjovere at sælge noget man interesserer sig for. Dernæst undersøg hvilke varer der er mest populære (modtager flest bud og bliver solgt til fornuftige priser). En gang var de små pocket bikes (mini motorcykler, mini off-roadere etc.) meget populære og blev solgt for mange flere penge end man kunne købe dem til i f.eks. Tyskland. Men alt kan sælges, dog er det vigtigt at finde noget der sælges hver gang der er en auktion og noget der er så populært at det bliver budt godt op i pris. Kig kategorierne igennem og se om du kan finde noget der er poulært.

Kom i gang med at tjene penge på QXL

Jeg vil anbefale at du som sagt starter med at finde en kategori som har din interesse og som er rimelig populær. Dernæst se hvad der bliver budt på og hvilke priser tingene bliver solgt for. Hvis du har fundet noget som ser ud til at være populært er det næste skridt at finde nogle som du kan sælge videre med en pæn fortjeneste, her kan du evt. prøve at kigge på den tyske pendant Ebay.de hvor konkurrencen er meget størrere og du derfor typisk kan få meget bedre priser. Du kan også kigge på www.zentrada.de  eller søge på nettet og skrive til nogle webshops og få forhandler priser fra dem.

En anden – og den nemmeste – måde at komme i gang er ved at tømme sit loftsrum for ting man nok ellers vil smide ud, men i stedet ligge dem ind på QXL, du vil blive overrasket over hvor mange værdiløse ting man kan sælge 🙂  Næste skridt er så at hjælpe dine forældre, venner, venners venner etc. med at få ryddet op i deres skrammel og sælge det (du hjælper dem med at rydde op og fjerner deres “skrammel ganske gratis, mod at du må gøre med det hvad du vil).

Når alle de nære bekendskaber har fået tømt deres lofter er det tid til at gøre det mere professionelt. Sæt en annonce i din lokal avis om at du rydder gratis op på loftet eller afhenter ting og sager som folk vil smide ud, eller rydder op i dødsbo mod at få alle tingene gratis. På den måde skulle du hele tiden kunne få nye varer som du kan ligge ind på QXL.dk eller dba.dk

Dette her er en nem måde at tjene ekstra penge. Jeg ved mange af jer gerne vil tjene lidt ekstra lommepenge, og denne her mulighed vil helt sikkert være en af de nemmeste måder.

2 tanker om “Tjen penge på QXL”

  1. qxl er desværre ikke et godt sted at sælge sine vare, medmindre man samtidig kan betale for bannerpladser i stor stil.

    for på qxl får de bruger der laver mange penge til qxl lov til at opføre sig som de vil, og qxl lemper i stor stil på reglerne for at holde økonomien igang.

    lav evt et nemt lille regnestykke, og se HVAD qxl tjener om dagen.

  2. Hej -efter qxls nye regler om , at hvis man sælger 20 nye ting -skal man registreres som erhvervs sælger er det helt godnat at sælge der –
    jeg sælger feks smykkefittings dele og hvis jeg så sælger 20 headpinde til øreringe a 1 kr stykket -skal jeg til at lave erhvervsregnskab osv -for at ha tjent 5 kr og for to timers arbejde –
    fotografere, rende på posthus -åbne mail-lave annoncen -betale succesgebyr og annoncegebyr ..niks -der er kun penge i det for qxl

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *