HYIP – og autosurf programmer

Efter at have læst en del rundt på nettet og deltaget i nogle diskussionsforums om at tjene penge er jeg blevet lidt overrasket over hvor mange personer der egentlig spilder både tid og penge på HYIP (High Yield Investment programs) og Autosurf programmer.

Det er ikke svært at se hvorfor folk lader sig rive med når man kigger på diverse hjemmesider. Folk der ikke har erfaring med disse typer systemer og måske er lidt nye i “tjen penge” verdenen kommer nemt til at lade sig rive med og rent faktisk tro på at dette er en nem og lovlig måde at tjene gode penge næsten uden at lave noget. Lad mig slå fast med det samme at HYIP og autosurf ikke gør nogen som helst rig andet end ejeren af siden.

Lad os se på hvorfor HYIP og Autosurf programmer er spild af tid og penge

Det første der er generelt for 99% af alle programmerne er at du aldrig får nogle kontaktoplysninger, der er sjældent et firmaregistreringsnummer, ejerne er ofte anonyme hvis du kigger efter hvem der ejer domænet. Hvis der endelig er kontakt oplysninger vil du nok se at det er et firma i et land der nok ikke ligger i toppen af skalaen når det gælder om troværdighed og at køre retssager. Grunden til at man aldrig kan finde ud af hvem der har programmet er at der IKKE er nogle der vil ligge navn til disse systemer da de også godt selv ved at det er et spørgsmål om tid inden siden skal lukkes ned og medlemmerne ikke får deres penge. Prøv at tænk dette som et forretningssamarbejde – Hvem vil dog indlede et samarbejde og bruge tid og penge på det uden at vide hvem partneren er og uden at have en god kontrakt der fastsætter forpligtelserne????

De fleste HYIP lover 1%-20% eller MERE om dagen. De skriver typisk at de kan tjene alle disse penge på Forex eller aktier eller andre mærkelige påfund. Realiteten er dog at dette selvfølgelig ikke kan lade sig gøre uanset hvor dygtig du er. Hvis de virkelig kunne tjene så mange penge var der ingen grund til at lave et program da man bare kunne låne et lille beløb der hurtigt ville forrente sig og indenfor et år vil man være mange millionær.

Pengene de ind imellem udbetaler er simpelthen bare de “nye medlemmers” penge eller penge som gamle medlemmer lader stå (der er typisk et incitament til at lade pengene stå på kontoen). På et tidspunkt kommer der ikke nok nye medlemmere ind og de gamle begynder at vil have deres penge udbetalt og vupti så kommer forklaringerne med at “der er problemer med vores betalingsgateway, men bare rolig pengene kommer i næste uge”. Nogle får måske lidt penge med forsinkelse, men hele tiden bliver forsinkelserne større og en dag er firmaets hjemmeside lukket ned, emailen er også lukket ned, og man har ikke nogle kontakt oplysninger.

ALLE ENS PENGE ER TABT – 1 person ler dog hele vejen til banken og det er ejeren af HYIP siden. Det er dog ganske sikkert at dagen efter han har været i banken med alle pengene starter han en ny HYIP side op med et lidt andet design og mange af de samme fjolser fra hans gamle side ryger i nettet endnu en gang.

Autosurf programmer er det nye skud på stammen da de fleste Get Rich Quick junkier alligevel er begyndt at gennemskue at HYIP programmer er scams. Nu har man så valgt at lave det der i teorien lyder ganske fornuftigt. Man vælger at betale folk for at kigge på nogle hjemmesider i 30 sekunder eller lignende. Nogle programmer kan gøre det automatisk mens andre programmer kræver man rent faktisk selv klikker på dem og er aktiv til stede. Man skulle tro at mange firmaer gerne vil betale penge for at få besøgende men disse her besøgende ved alle firmaer (pånær andre udbydere af HYIP og autosurf) er det rene spild af penge og ikke mindst spild af Bandwith (man betaler sin webhost alt efter hvor meget Bandwidth ens site bruger). Man ser da også i 99% af affiliate programmer at de ikke tillader affiliates som driver en webside hvor man betaler folk for at besøge siden.

Hvorfor er der så mange som bliver ved med at tilmelde sig det nyeste HYIP eller Autosurf program?

Det paradoksale ved hele denne situation er at det er de samme 95% der tilmelder sig de nye programmer, som lige har tabt alt i det foregående program. Der er simpelthen nogle der IKKE kan indse at dette her ikke er vejen frem hvis man vil tjene penge. Det er desværre ikke dumhed der gør at folk bliver ved med at hoppe fra det ene get rich quick skema til det andet – Hvis det bare havde været dumhed ville man jo stoppe når man havde lært af sine fejl. Det der får folk til at hoppe på bølgen og ride den hele vejen til verdens ende er folks umådelige lyst til at tjene flere penge, og gerne nemme penge. Dette er en lyst som sidder i folk og som man ikke kan styre, det er næsten en afhængighed og det er derfor svært at stoppe når det nye program nu lover en masse godt og enden på alle penge problemer. De glemmer at tage et kig på det foregående program og se at det lovede nøjagtigt det samme men heller ikke fungerede.

Jeg tror desuden primært at det er teenagere og folk i starten af tyverne der er involveret i disse programmer (ud fra de debatforums både danske og engelske jeg følger synes jeg sprogbruget indikerer dette meget stærkt) . Jeg var selv lige sådan som teenager og må egentlig sige at jeg er glad for internettet ikke eksisterede dengang for så havde jeg selv brugt alt min tid og penge på diverse get rich quick programmer. Selvom internettet ikke eksisterede fandt jeg dog alligevel en masse underlødige programmer som jeg tilmeldte mig hvor jeg sendte tusindevis af almindelige breve ud i håb om at dette ville gøre mig rig. Med alderen fandt jeg dog ud af at det ikke var måden og valgte derfor at starte en ganske almindelig webshop som siden har tjent mig flere millioner kroner – Jeg arbejder så også lidt for dem, men rent faktisk kunne jeg nemt ansætte en til at lave det jeg laver og så ville firmaet stadig tjene mig mange penge.

Som sagt jeg har selv været afhængig af get rich quick programmer men er kommet af med vanen (nu her er jeg så blevet afhængig af heste systemer hehe) og jeg vil sige at de faktisk måske er skyld i jeg er der hvor jeg er i dag. Det at jeg har deltaget i diverse tjen penge muligheder har helt sikkert været skyld i at jeg var opsat på at starte som selvstændig og tog muligheden da den bød sig. Jeg har også lært en del om markedsføring da mange af disse programmer er fantastiske eksempler på smart markedsføring, nogle af dem er dog lidt for smarte.

Eksempel på hvordan snyderne bag HYIP og Autosurf programmer opererer

Der sidder en fyr (typisk en der selv er blevet snydt utallige gange i diverse programmer) som har indset at den eneste der tjener penge på disse programmer er ejeren. Han laver derfor en hurtig google søgning og finder hurtigt ud af at man kan få et script for under 500 DKK (færdigprogrammeret program der kan alt det som alle de andre HYIP og autosurf programmer kan) . Han går dernæst ind på diverse debatforums og skriver om denne nye side og pludselig flokkes de kære Get Rich Quick junkier omkring deres nye fix.

Nogle af disse junkier er kloge af skade og har lært at spille spillet. De ved at det er en SCAM (bedrageri) men de ved også at man nogle gange kan tjene penge ved at komme først ind og først ud, hvis du er interesseret i denne teknik kan du læse Riding A Ponzi. Andre tror på at dette her program virkelig er ærlig og går ind med god tro. Diverse debatforums begynder hurtigt at blive fyldt med folk der anbefaler programmet til andre (nogle gør dette fordi man tjener penge på dem man anbefaler, og andre gør det fordi de ved at programmet går neden om og hjem i morgen hvis der ikke kommer nye medlemmere).

Nogle tror at fordi et HYIP eller Autosurf program har betalt før, så er det legalt og ærligt og vil sikkert betale igen. Dette får endnu flere til at springe med på bølgen som små lemminger. Desværre er dette endnu et trick som diverse profesionelle svindlere har brugt gennem mange år. Profesionelle svindlere har lært at de får meget mere ud af at betale gennem noget tid. Jo flere gange de betaler desto flere begynder at tro på at programmet virkelig virker og er godt og anbefaler det derfor endnu mere eller skyder flere penge ind, eller lader pengene stå så de får endnu større renter. Virkeligheden er at svindleren bag siden sikkert har sagt at han vil tjene XXXX beløb og når det er sket trækker han ganske enkelt stikket ud. Han lukker sin hjemmeside og lukker sin email konto (som begge 2 selvfølgelig er blevet lavet anonym). Han behøver ikke tænke på at svare på sure mails eller andet, ingen ved hvem han er. Dagen efter tager han på en god lang ferie og gør klar til det næste HYIP eller Autosurf program, og folkene der lige har tabt penge sidder gladeligt og venter på det sker.

Hvis du er HYIP eller Autosurf junkie så vil jeg anbefale dig at komme ud af dit misbrug ligesom jeg har forsøgt det ;-) Den bedste måde at stoppe dette misbrug er ved at starte noget andet op. De 2 bedste muligheder jeg ser for tiden er at starte en webshop eller starte en blog. Webshoppen er klart den hvor potentialet er størst. brug lige så meget tid på at starte webshoppen op og vær ligeså entusiastisk som med Get Rich programmer så skal du nok se at den vil tjene dig penge. Det er ikke sikkert at du bliver millionær med det samme, men du har en webshop som vil tjene dig penge fremover og det er kun dig selv der bestemmer hvor mange. Det hele er op til dig og IKKE til en eller anden svindler der en dag er væk.

Mere læsestof:

Riding A Ponzi – Denne ebog gør det klart at ALLE HYIP og AUTOSURF er svindel og humbug og man skal indse dette. Når det er sagt så forsætter bogen med at vise en metode man kan bruge til at tjene penge på dem alligevel (ikke i alle tilfælde men en der ifølge bogen vil give overskud i det lange løb). Så hvis du absolut vil lege med HYIP og AUTOSURFS kan jeg anbefale at læse denne ebog. Jeg har dog ikke testet hvor godt det virker da jeg ikke selv gider bruge tid på HYIP og AUTOSURFS men tror på man sikkert kan få pæn succes ved at følge vejledningerne.

2 thoughts on “HYIP – og autosurf programmer”

  1. Det er virkeligt flot af dig at vejlede unge i ikke at falde i diverse.Jeg tror der er mange der bliver glade for din artikel.Mange tak for dine ærlige ord. Jeg har aldrig prøvet men jeg var ved at prøve autosurfing men det gjorde jeg ikee og vil ikke gøre det efter jeg har læst din artikel men jeg har tabt mine penge på aktier og jeg har også i planerne om at starte en webshop

  2. Rigtig god Artikel. Jeg har selv undersøgt emnet da jeg arbejder indenfor internet marketing og finder brugen af dette uforståelig.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>