Tjen penge på Bil Kunst

Her er en ide som nogle der interesserer sig for biler sikkert vil synes er rimelig spændende. Der findes måske noget lignende i Danmark, men jeg har ikke undersøgt det da biler ikke ligefrem er noget jeg går op i :-) Og jeg er rimelig sikker på at disse styling klistermærker er noget sejere.

Ideen går ud på at sælge “kunst” til biler. Mange unge mennesker kører i dag rundt i nogle gamle spande og vil egentlig gerne have piftet dem lidt op, og det er her hvor du kan tjene store penge. Grund ideen er simpel da den bare går ud på at sælge nogle klistermærker til bilen som pifter den op. Det skal dog ikke være helt almindelige klistermærker men derimod nogle rigtig flotte nogle så det faktisk mere er kunst at se på end “Brian agtig”.

Et amerikansk firma har virkelig nogle seje klistermærker til bilen og vil give den en cool styling. Infectious er et rimelig nystartet firma som udnytter nogle af de største trends på nettet. De har lavet et godt produkt som gør at det er nemt selv at sætte denne kunst på sin bil, og en lige så vigtig ting – Det er også nemt at fjerne det igen når man er træt af det. Derudover er det styling til din bil for meget få penge. Dette var så de almindelig forretningsmæssige ting, men når man så ser på hvordan siden er indrettet finder man hurtig ud af at det ikke er to hjernedøde truckere der står bag siden.

De udnytter den store web trend med at lade brugerne lave varerne for dem, ved at brugere kan sende deres designs ind og hvis de bliver godkendt vil de så få del i overskuddet.

Hvis du interesserer dig for flotte biler, bil styling o.s.v. er det absolut værd at tage kontakt til det amerikanske firma og blive forhandler i Danmark, eller starte op fra bunden og lave samme koncept her i Danmark. Det er nogle produkter der ikke vejer ret meget så de er nemme at sende ud, og de fylder heller ingenting så du kan nemt have lager derhjemme og derved arbejde hjemmefra.

Se den amerikanske sælger af kunst til biler

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>