Trends 2008 – Og hvordan du kan tjene penge på dem

Trends er altid et godt fingerpeg om forretningsmuligheder: enten for etablering af helt nye forretningsområder eller for produktudvidelser der er relateret til dine nuværende.
Nedenfor er et par trends der gør sig gældende i øjeblikket, men vil gøre det endnu mere de næste par år:

TREND ALPHA: INFORMATIONSOVERLOAD

Fingerpeg 1) svag indikation af at færre ser TV, bruger kun computeren når det er nødvendigt i stedet.

Fingerpeg 2) Al ”ikke-på-forhånd-tilladt” indtrængen i vores sind resulterer i stærk negativ opfattelse: popups på internettet, indsamlere på gaden, hverdagens ufatteligt mange reklamer og budskaber som vi lukker ude, etc.

Fingerpeg 3) Vi bor tættere end nogensinde, i byerne i hvert fald. Det er svært at finde ro og stilhed.

Fingerpeg 4) Udvalget er større end nogensinde, indenfor alle brancher og sfærer.

Fingerpeg 5) modpolen til informationsoverload, eftertænksomhed, er trendy allerede: munkeklostre oplever stor interesse, pilgrimsvandringer er vendt tilbage, det magiske øjeblik i reklamer er ofte den behagelige ensomhed.

KOMMERCIELLE FORSLAG FOR TREND ALPHA: INFORMATIONSOVERLOAD

Forslag 1) tilbyd en ”slet mig!” service til folk der har brug for at genvinde følelsen af kontrol og balance. Sporene efter dig skjules dig på internettet, i telefonbøger, offentlige registreringer, etc. Hensigten er ikke kriminalitet men blot at give kunden sine egne grænser tilbage. En form for omvendt privatdetektiv.

Forslag 2) tilbyd strukturering af information: kategoriseringer, anmeldelser, guides, mikro-publikationer, nicheforsamlinger. Dette er allerede et kæmpe forretningsområde, men er langt fra udnyttet.

Forslag 3) tilbyd ensomhed og eftertænksomhed: rejsemål til øde steder, Robinson-Crusoe-tema-ture, meditationskurser, klostertilværelser, etc.

TREND BETA: ARBEJDE VIA INTERNETTET

Fingerpeg 1) mange hundredetusinder lever af at være internetbaserede handelsmænd, måske som mellemhandlere over DBA og Ebay, måske via en lille webshop. Måske som håndværkere med fysisk værksted men med internettet som eneste salgs og markedsføringskanal.

Fingerpeg 2) Det teknologiske niveau for informations-arbejde er nu så højt at næsten alt kan formidles over nettet grundet digitalisering – og alt kan digitaliseres.

Fingerpeg 3) Arbejdsmarkedet er sælgers marked. For det første vil mulighed for periodevis hjemmearbejde være et parameter i sig selv, for det andet vil dette åbne op for flere potentielle medarbejdere.

Det nye er ikke at det kan lade sig gøre –det nye er at denne fag-demografiske gruppe nu er så stor at det kan betale sig at målrette services og kommunikation til den.

KOMMERCIELLE FORSLAG FOR TREND BETA: ARBEJDE VIA INTERNETTET

Forslag 1) Etablér et fysisk hovedkvarter der leverer fysiske services og vidensbaserede og IT-services til hjemmearbejdere på abonnementsbasis.
Her er pakkecentral der indsamler kundernes varer til forsendelse (til kundernes kunder), her er kopimaskiner og store værktøjer, udlån af reservecomputere, møderum og -faciliteter, her er revisor og edb-mekaniker og webdesigner. Kunderne arbejder hjemmefra men bruger ”hovedkvarteret” som fysisk front og støtte.

Forslag 2) Konneksionsagent/sekretær – hun letter den administrative byrde for kunderne ved at sortere, på baggrund af kriterier opstillet af kunden, så kunden kun skal tage stilling til få relevante indlæg i stedet for et hav af irrelevante:
A) gatekeepe så kun de nødvendige henvendelser kommer frem til kunden,
B) Indhente og gennemse relevante tilbud på produkter og serviceydelser,
C) Indhente viden om lovgivning
D) generelt beskytte kunden mod tidsspild og uhæderlige sælgere
E) Adminstrere markedsføring
Med en konneksionsagent kan kunden hellige mest muligt af sin tid til at drive sin forretning.

Forslag 3) Teknologiske kommunikationskonsulent – der findes så mange muligheder for at udnytte internettet som kommunikationsvej og vi udnytter dem så dårligt. Dette emne er TKKens serviceydelse., han rådgiver om mulighederne og opsætter programmer og computere og relateret teknologi således at virksomheden kan benytte internetmøder, IP-telefoni, intranet, chat-support, etc.

Forslag 4) Etablér et varehus på internettet! De gamle butiksformer består, og hvis dette koples med trenden informationsoverload, er der god plads til et varehus på internettet. Pointen er at skabe overblik og direkte vej til kvalitet – ikke kvantitet: de tre bedste webshops (bedømt på webshop design, service og produktkvalitet) indenfor 15 forskellige kategorier.
Tænk på at amazon.com er et varehus på internettet. Lav en lignende tema-niche: ”byg et hus”-varehuset” (tagfirmaer, tømmerhandeler, arbejdskraft-ansættelse, etc) ”Dyr-i-hjemmet”-varehuset (dyrehandeler, hundetrænere, boghandelser med gode dyrebøger)

Jeg vil ikke skrive mere for nu, ovenfor skulle der være mere end rigeligt at gå i gang med. Der er ellers mange andre trends, men de henvender sig mere til etablerede virksomheder:
”SINGLEDANMARK”
”DEN MEDSKABENDE FORBRUGER”
”KONTROL ER UMULIGT”
”MENINGSMARKEDET”
og andre.

 

HUSK at der er mange andre hjemme-forretninger man kan åbne, der ville være “i trend”: (selvom markedet muligvis allerede er dækket på disse områder)

A) salg af og udvikling indenfor alarmer, overvågning og hjemmebeskyttelse, tracking devices (til biler og motorcykler mod tyveri),

B) skribent og journalist-relaterede services. (tænk på alle de web-magasiner og blogs der har brug for indhold)
C) politiske NGO’er, folk vil gerne betale for at få deres meninger repræsenteret, såsom det gøres indenfor miljø og nødhjælp.
D) Sociale services: kæde af caféer hvor folk bliver aktiveret til at lære hinanden at kende, skjult dating. (singletrenden)

Da denne artikel ikke er skrevet af mig selv bedes du stile spørgsmål eller kommentarer til emailtilmikkel@yahoo.dk eller du kan læse lidt mere om skribenten på hans website: www.designafmikkel.dk

Du er også meget velkommen til at poste en kommentar her på siden hvis du mener vi har overset nogle trends.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>