God påske til jer alle

Så står påsken for døren og i skal alle sammen ønskes rigtig god påske herfra :-)

Til de af jer som ikke ved hvad i skal fordrive alle de herlige fridage med i det dejlige vejr kan jeg da lige komme med en lille ide.

De fleste læsere af denne blog om at tjene ekstra penge ved arbejde hjemmefra er sikkert lønmodtagere lige nu, og mangler enten ideen eller tiden for at komme i gang med nogle projekter som kan kaste gode penge af sig. Brug derfor alle disse påske dage på minimum at finde en rigtig god ide eller hvis du allerede har en ide så få lavet en plan for hvordan du kommer videre med den.

Jeg holder personlig ikke helt ferie selvom der ikke er proteinpulver, kreatin o.s.v. som skal sendes ud og der sikkert også kommer emails. Jeg bruger netop disse dage på at sidde og hygge og færdigbygge nogle nye projekter mens jeg selvfølgelig passer alle påskefrokosterne :-)  Jeg tager det at starte noget nyt op som dejlig og spændende afslapning.

Så husk det nu, hvis du har en meget travl hverdag så kan påsken måske blive der hvor du endelig får taget dig sammen til at komme videre og ligge en plan for hvordan det skal ske. Sæt gerne nogle realistiske mål.

Et eksempel kunne være at lave en plan som underneden:

8-10 April – Surfe rundt på nettet for at finde en ide / noget at sælge

11 April – Finde leverandører (f.eks. store udenlandske webshops som sælger de ting du er interesseret i)

12 April – Skrive til alle leverandørene

13 April – Finde et domænenavn og webhotel og købe ihvertfald domænenavnet

Dernæst vent på svar fra leverandørene. Hvis de ikke har svaret senest en uge efter påsken så grib knoglen og ring til dem. Når du har fundet en god leverandør er næste skridt at få lavet en webshop og købe et webhotel.

Dette er selvfølgelig meget forenklet, men det behøver ikke være så svært :-)

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>