Amazon – En webshop succes uden lige

Jeff Bezos grundlagde i 1995 Amazon i en garage i Seattle. Han havde en ide der kort gik ud på at han troede at kunder verden over søgte efter ét sted at købe alle sine varer til en rigtig god pris. I dag har Amazon over 81 millioner kunder fordelt over hele verden. I juletiden 2007 fik man rekorden med over 10 ordre i sekundet på amazon.de og over 880.000 varer bestilt på en enkelt dag.

Amazon ligger udover fornuftige priser vægt på at give kunden en god oplevelse. Denne oplevelse er noget som mange mindre webshops også kunne lære noget af.

Et eksempel er at Amazon var nogle af de første til at give deres kunder muligheden for at bedømme deres indkøb, så de på den måde hjælper andre kunder. Fra August 2008 har de nu også gjort dette muligt på video!!

Et andet eksempel er at kunderne altid får tilbudt andre varer som kunder har købt der også har købt det produkt du sidder og kigger på. Dette er også en måde at få mersalg på da nogle kunder måske ikke havde opdaget disse varer hvis de ikke havde set at andre havde købt dem.

Der er masser andre eksempler på at Amazon prøver at gøre købsoplevelsen så god som mulig, og jeg må ærlig indrømme at jeg kigger tit på amazon for at få ideer til hvordan jeg kan forbedre kunde oplevelsen i mine webshops og mange af funktionerne fra Amazon er derfor også at finde i mine webshops.

Amazon startede ud med kun at sælge bøger da disse er nemme at sende ud. Jeff blev dog hurtig klar over at der var mange penge at hente i at tilbyde alle former for varer, og har derfor udvidet sortimentet kraftigt over årene. Amazon har for tiden over 1,2 millioner kvadrat meter lager lokaler fordelt over hele verden, men dette er ikke en gang nok til at de kunne dække næsten alle produkter. Derfor er de begyndt at tage ind partnere (andre webshops) som kan integrere deres varer med Amazon.

Amazon Marketplace er et sted hvor du som forhandler af produkter kan ligge dem ind på amazon og så betaler du en vis procentdel af omsætningen til Amazon. Denne del af Amazon står for ca. 29% af alle køb og er en kæmpe succes som både gavner Amazon og de partnere som får deres produkter på Amazon. Jeg må ærlig indrømme at jeg ikke har lagt nogle produkter ind på Amazon da jeg synes de skulle have for mange procent af salget, men de der kan leve med lave avancer og mange salg synes nok det er en rigtig god ide.

Der er ingen tvivl om at Amazon sidder tungt på pladsen som verdens førende webshops og kun tiden vil vise hvad de finder på. For alle os som kører webshops i noget mindre udstrækning er der dog masser af ting at tage med fra Amazon og jeg følger især med i deres nye påfund for brugervenligheden da dette er ting der er nemme at føre over til en mindre webshop.

2 thoughts on “Amazon – En webshop succes uden lige”

  1. Hej, jeg er så imponeret over din kreativitet og vilje til at hjælpe andre igang.

    Din blog har inspireret mig enormt og givet mig 100 idéer til hvordan jeg kan forbedre min oprindelige idé. Tak, jeg manglede lidt blod på tanden og det har du givet mig :)

    Det er nogle geniale tips og fakta du kommer med og jeg ønsker dig alt held med dine mange projekter.

    Jeg er fra idag en fast besøgende herinde.

    Med Venlig Hilsen Christina Handt

  2. Tak for de søde ord :-) Jeg håber at dette her kan få dig igang med et eller andet du kan tjene nogle penge på og blive selvstændig :-)

    Held og lykke med projektet

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>