Tag-arkiv: pantelåner

Bliv Pantelåner på nettet og tjen kassen

Endnu en gang er jeg næsten lidt ked af at skrive om en ide, da det er en af de ideer jeg selv har overvejet om jeg skulle give mig i kast med da jeg ser MEGET store muligheder. Desværre må jeg erkende at den også tager lidt tid og nogle kompetencer som jeg desværre ikke selv besidder.

Ideen til denne internetside er endnu en gang meget simpel og utrolig at der ikke er nogle der har startet den op i Danmark endnu.

De fleste pantelåner butikker er i dag væk, men med internettets indtog og finanskrisen er det måske det perfekte tidspunkt at starte en pantelåner butik på nettet.

Udover at du får pant i en eller anden ting med en værdi, får du også renter mens at pantperioden varer. Der er indtil videre et udenlandsk firma som kører dette koncept kaldet BORRO, de belåner op til 40% af varens værdi og tager derudover nogle heftige renter.

Jeg er sikker på at de personer der starter en pantebutik på nettet i Danmark og gør et seriøst stykke arbejde hurtigt vil tjene rigtig gode penge. Jeg kunne også være interesseret i at gå med ind i sådan et firma, så bare skriv en mail hvis i mangler en partner der har lidt styr på internet delen 😉

Kig på den udenlandske internet pantelåners side og “lån ideen” i Danmark 😉