Tag-arkiv: start firma

Låne penge til at starte firma

Går du med alletiders ide til at starte et firma men mangler du nogle penge kan du her læse lidt om hvad du skal gøre for at øge chancen for at låne penge til at starte dit firma op.

Lån penge til at starte firma

Generelt er der lidt flere artikler inde på MSN hjemmesiden som kan hjælpe folk der gerne vil starte et firma så tag et kig derinde, tror ikke ret mange kender denne hjemmeside.

Generelle råd om start af firma og marketing

Danskerne vil være iværksættere

Nye tal viser ud fra årets første otte måneder at 2008 vil byde på 4,1 pct. flere nyetablerede virksomheder end i 2007.

Dette er gode nyheder, vi har i Danmark en alt for stor tradition med at folk skal have en god uddannelse så de kan få et godt job. Hvor er tankegangen med at få en god uddannelse der kan bruges til at starte noget op for sig selv, eller en tankegang hvor man siger jeg prøver at starte noget op for mig selv der har min interesse, hvis dette ikke går så må jeg blive lønmodtager.

Den løsning som jeg tog var lidt imellem disse stole. Jeg har altid vidst at jeg ville være selvstændig og startede derfor med at læse jura da planen så var at jeg kunne starte mit eget rådgivningsfirma inden for en niche. Samtidig med studierne startede jeg så salg af proteinpulver, som jeg aldrig har fortrudt i dag. Jeg siger IKKE at man ikke skal få sig en uddannelse men bare at tankegangen om at det er den eneste mulighed er alt for herskende her i lille Danmark 🙂

Gus Hansen (Professionel pokerspiller) Mener vidst nogenlunde det samme han sagde for nyelig til Berlingske Tidende:

Uddannelse er nærmest en religion og tilbedt i Danmark. Jeg brækker mig over det engang imellem. Jeg ærgrer mig altid over, når jeg ser en håbefuld ung fodboldspiller få et tilbud om at komme ned og spille i PSV Eindhoven og så høre ham sige: Neeej, tak – jeg vil hellere blive hjemme og få en uddannelse. Og så kigger man på manden og tænker: Du er kraftedeme dum oven i hovedet. Hvad fanden skal det nu til for? Tag dog ned til PSV og prøv det af og kom hjem om tre år, hvis det ikke fungerer, og SÅ tag en uddannelse

Gratis magasin om iværksætteri

iværksætter magasin, start firmaEndelig er der kommet et godt magasin på gaden om det at være iværksætter og det gode ved dette magasin er udover artiklerne at det er helt gratis og kan læses på nettet. Younginc uddeles gratis på gymnasielle uddannelser. Tredje udgave af Younginc havde et oplag på 25.000 eksemplarer da modtagelsen har været rigtig god, det første oplag var på 5000 stk.

I starten var Younginc et rendyrket magasin for iværksættere men de fandt hurtigt ud af at målgruppen måske var for lille og valgte derfor at tage noget mere ind om uddannelse og karriere.

Uanset hvad må vi sige at det er et rigtigt godt blad og da det er gratis kan vi kun anbefale alle at tage et kig forbi hjemmesiden www.Younginc.dk og læse online versionen af dette iværksætter magasin. Man må også tage hatten af for de iværksættere der har startet dette magasin da jeg mener at der er alt for lidt fokus på det at starte eget firma og blive iværksætter på uddannelsesinstitutioner.

Hvorfor starte sit eget firma

Mange går med drømmen om at starte eget firma men for få får gjort noget ved ideen og ført den ud i livet. For mange er det motivationen der mangler og derfor vil jeg her liste nogle gode grunde til hvorfor man skal starte sit eget firma:

1) Du bliver fri for at have en Boss. Du er kun ansvarlig over for dig selv og kan gøre hvad du vil. Du lever eller dør med de beslutninger du selv træffer.

2) Du kan arbejde med det der interesserer dig allermest. De fleste der starter et firma op vælger at gøre deres hobby til deres levevej. På denne måde får du også mest ud af dit nye firma.

3) Du bestemmer selv hvornår tingene skal laves. Det kræver selvdisciplin at være selvstændig da det kun er dig selv det går ud over hvis noget ikke bliver lavet. Der er ingen til at slå dig i hovedet og sørge for at tingene bliver gjort, men det skulle jo gerne være rart 🙂

4) Du tjener selv alle de penge du får ud af dit arbejde.

5) Der er uanede muligheder for hvor meget du kan tjene, der er intet loft og mange tjener rigtig meget mere end du nogensinde kan gøre som lønmodtager.

6) Det er sjovt og giver en meget varieret hverdag med masser af nye udfordringer hvor du selv får fornøjelsen af at finde en god leverandør og spare nogle penge i forhold til den tidligere. Du får mulighed for at udnytte alt hvad du kan og det ryger i sidste ende ned i din egen lomme hvis du laver noget godt.

7) Du kan sagtens have et almindeligt arbejde ved siden at dit nye firma. De fleste starter ud med at køre firmaet i fritiden og bruge noget af lønindkomsten til at skyde ind i firmaet så det kan ekspandere hurtigere. Du har også mere ro når du stadig har en fast indtægt.

8) Du kan arbejde hjemmefra eller hvor du ønsker det. Jeg kunne f.eks. sidde på en strand og styre hele mit firma nu her hvis jeg ville.

9) Du skal aldrig mere være bange for at blive fyret eller degraderet. Som chef i dit eget firma har du hele tiden styr på udviklingen og vil i de fleste tilfælde kunne se lang tid i forvejen hvis det begynder at gå galt.

10) Du kan arbejde på de tidspunkter du selv ønsker det. Er du en natteravn kan du styre firmaet om natten.

Der er sikkert mange flere gode grunde til at starte sit eget firma. Hvis i kan komme på nogle gode grunde til at starte eget firma så skriv det lige her i “comments” feltet så vi kan få dem tilføjet.