Tag-arkiv: webshop

Amazon – En webshop succes uden lige

Jeff Bezos grundlagde i 1995 Amazon i en garage i Seattle. Han havde en ide der kort gik ud på at han troede at kunder verden over søgte efter ét sted at købe alle sine varer til en rigtig god pris. I dag har Amazon over 81 millioner kunder fordelt over hele verden. I juletiden 2007 fik man rekorden med over 10 ordre i sekundet på amazon.de og over 880.000 varer bestilt på en enkelt dag.

Amazon ligger udover fornuftige priser vægt på at give kunden en god oplevelse. Denne oplevelse er noget som mange mindre webshops også kunne lære noget af.

Et eksempel er at Amazon var nogle af de første til at give deres kunder muligheden for at bedømme deres indkøb, så de på den måde hjælper andre kunder. Fra August 2008 har de nu også gjort dette muligt på video!!

Et andet eksempel er at kunderne altid får tilbudt andre varer som kunder har købt der også har købt det produkt du sidder og kigger på. Dette er også en måde at få mersalg på da nogle kunder måske ikke havde opdaget disse varer hvis de ikke havde set at andre havde købt dem.

Der er masser andre eksempler på at Amazon prøver at gøre købsoplevelsen så god som mulig, og jeg må ærlig indrømme at jeg kigger tit på amazon for at få ideer til hvordan jeg kan forbedre kunde oplevelsen i mine webshops og mange af funktionerne fra Amazon er derfor også at finde i mine webshops.

Amazon startede ud med kun at sælge bøger da disse er nemme at sende ud. Jeff blev dog hurtig klar over at der var mange penge at hente i at tilbyde alle former for varer, og har derfor udvidet sortimentet kraftigt over årene. Amazon har for tiden over 1,2 millioner kvadrat meter lager lokaler fordelt over hele verden, men dette er ikke en gang nok til at de kunne dække næsten alle produkter. Derfor er de begyndt at tage ind partnere (andre webshops) som kan integrere deres varer med Amazon.

Amazon Marketplace er et sted hvor du som forhandler af produkter kan ligge dem ind på amazon og så betaler du en vis procentdel af omsætningen til Amazon. Denne del af Amazon står for ca. 29% af alle køb og er en kæmpe succes som både gavner Amazon og de partnere som får deres produkter på Amazon. Jeg må ærlig indrømme at jeg ikke har lagt nogle produkter ind på Amazon da jeg synes de skulle have for mange procent af salget, men de der kan leve med lave avancer og mange salg synes nok det er en rigtig god ide.

Der er ingen tvivl om at Amazon sidder tungt på pladsen som verdens førende webshops og kun tiden vil vise hvad de finder på. For alle os som kører webshops i noget mindre udstrækning er der dog masser af ting at tage med fra Amazon og jeg følger især med i deres nye påfund for brugervenligheden da dette er ting der er nemme at føre over til en mindre webshop.

Fra Get-Rich-Quick junkie til reel forrretningsmand

Mange der læser med herinde er hvad jeg vil kalde Get-Rich-Quick junkier, der leder efter det næste Get-Rich-Quick program som kan gøre dem rige uden at de skal lave noget. Desværre må jeg konstatere at pengene og tiden altid er givet bedre ud på andre projekter.

Min historie i get-rich-quick junglen

Jeg startede selv ud som 12-13 årig med at tilmelde mig alle mulige former for get-rich-quick programmer på markedet (der var ikke så mange som i dag da internettet ikke var udviklet). Jeg brugte en masse tid og penge i mere eller mindre seriøse MLM firmaer, kædebreve, garanterede lotterier etc.   Det var først ca. 8 år efter at jeg så småt så lyset. Jeg havde lige netop fået opbygget en ok downline i et MLM firma, og så gik det selvfølgelig konkurs. Hele downlinen var tabt og det samme var en masse timers arbejde. Min samlede indtægt efter 8 års arbejde i diverse programmer vil jeg anslå til at være maksimalt 50.000 DKK hvis man tager en timeløn vil den være næsten lig 0 DKK.

Jeg bestemte mig for at det skulle være slut og at jeg selv ville være herre over mine forretninger så jeg kunne sikre mig at de ikke bare lukkede ned og jeg så stod med håret i postkassen. Derfor var det en stor glæde da jeg fandt ud af at kosttilskud var meget billigere i udlandet end i Danmark og jeg derfor kunne købe det hjem og sælge det videre med en ganske god fortjeneste. Samtidig havde jeg en stor interesse for bodybuilding og fitness da jeg trænede rimelig seriøst selv og selv spiste proteinpulver.

Jeg fandt hurtigt ud af at det gav meget mere at sælge sine egne produkter end at deltage i diverse get-rich-quick programmer, hvor det altid kun var bagmændene der tjente kassen, og hvis der endelig var reele produkter at sælge så var de så dyre at de næsten ikke var til at sælge alligevel.

Hvad er min pointe med denne her lille historie. Jo den er ganske simpel – Hvis du er en af dem der stryger fra det ene get-rich-quick program til det andet, så prøv lige at tage en pause fra disse.

Prøv at bruge den tid og energi du bruger på at finde nye programmer på at finde et produkt der er dyrt i Danmark men billigt i udlandet. Kontakt dem der er billigst i udlandet og hør om du kan få forhandler priser. Når du har fået dette så få lavet en webshop. Jeg garanterer dig for at du på 3 måneder med en webshop vil tjene mere end du har gjort hele livet i get-rich-quick programmer. Prøv at se om du kan finde et produkt der er så meget billigere i udlandet end i Danmark at du faktisk vil tjene ganske godt selvom du ikke kunne få forhandler priser (du vil altid kunne få forhandler priser når du kan aftage lidt volumen).

Nogle vil så sige at “det er svært at starte en webshop, jeg kender ikke noget til det”. Dette er INGEN undskyldning, du kan finde alle informationer du har brug for via google. Bare skriv dit spørgsmål ind i google så kommer der i 99,9% af tilfældene svar op du kan bruge.

Min plan til afvænning som alle get-rich-quick junkier bør prøve 

1) Find et produkt du kan købe billigere i udlandet end i Danmark og som du interesserer dig for.

2) Kontakt den billigste forhandler i udlandet (helst EU) og spørg efter “wholesale / distributor” prices. Bare sig du er et dansk import firma der sælger….  Det er ok at lyve lidt. Hvis du skriver du ikke er startet op endnu og ikke har firma eller noget så får du ingenting fra dem.

3) Få lavet en webshop. Gå ind på et debatforum hvor der sidder nogle der kan programmere (trypisk mest på computer debatforums). Skriv et indlæg om at du vil give 500 DKK for at få sat en OScommerce webshop op med et domæne (tænk over et navn der vil passe godt) og webhotel. Eventuel tilbyd 500-1000DKK mere for et simpelt design.

4) Lig produkterne ind i din webshop

5) Få kunder ind i din webshop. Du kan have din første ordre allerede 15 minutter efter din webshop er sat op ved hjælp af google adwords. Igen kan du læse alt om hvad google adwords er ved at google det 🙂  Det er dog også noget jeg vil skrive lidt mere om snart.

Denne afvænningskur kan nemt gøres indenfor en 14 dages periode så du minimum om en måned har modtaget din første ordre.  Jeg ved at folk kan finde på tusinde undskyldninger for ikke at gå i gang. F.eks. vil de gerne have styr på hvordan de laver regnskaber, om de skal mom registreres o.s.v.

Jeg kan kun sige GÅ I GANG NU og så tag problemerne som de kommer. F.eks. anede jeg ikke noget om alle de godkendelser der kræves når man starter salg af kosttilskud, det fandt jeg først ud af efter 1 års tid hvor fødevaremyndighederne kontaktede mig og venligst gjorde mig opmærksom på at mine produkter skulle godkendes. Jeg fik derefter tilbud om et møde med dem hvor jeg så blev sat ind i sagerne. Hvis jeg havde tænkt over alle de ting jeg fik at vide på det møde inden jeg var gået i gang havde jeg nok droppet ideen da jeg ikke kunne overskue at finde ud af at få godkendelser etc.  når jeg ikke tjente noget. Generelt er myndighederne rigtig flinke til at hjælpe og medmindre du træder rigtig meget ved siden af så får du ikke bøder, men derimod hjælp hvis du har gjort noget forkert.

Gå i gang allerede i dag. Jo mere du udskyder det desto mere usikker bliver du og din hjerne begynder at finde på undskyldninger og problemer, som sikkert slet ikke er problemer.

Husk også at læs mit “start en webshop kursus

Herunder kan du se mine primære webshops indenfor kosttilskud:

Salg af proteinpulver og kosttilskud til bodybuilding i Danmark 

Muskelaufbau shopBodybuilding Shop (tysk shop)

Hvorfor starte en webshop – Kursus del 1

Dette her er starten på et minikursus i hvordan man tjener penge på at have en webshop. Her i del 1 vil jeg beskæftige mig med fordelene ved at have en webshop og hvorfor at du også bør starte en webshop.

Fordelene ved at have en webshop er mange og jeg kan slet ikke komme ind på alle sammen. Herunder har jeg listet nogle af de mest betydningsfulde til at jeg startede www.getbig.dk hvor vi sælger protein og kreatin:

layout.jpg

* En webshop kan typisk drives hjemmefra (Min startede i en lejlighed på 3. sal – rykkede så i en kælder i et hus og er nu i et stort lager i Tyskland)

* En webshop kan nemt startes op samtidig med man har andet arbejde eller studerer (Jeg studerede Jura – blev aldrig færdig da jeg pludselig tjente mere end advokater)

* En webshop behøver ikke koste mere end 200 kr. om året i faste udgifter (Min kostede da jeg startede ca. 200 kr. )

* En webshop kan give dig økonomisk frihed (Du kan sælge til hele verden uden dyre omkostninger) (Jeg har nu både firma i DK og Tyskland og sælger til hele europa)

* En webshop er sjov og sidde og lege med og man kan altid forbedre den og se resultater med det samme (Jeg prøver at lave forbedringer hver dag)

* En webshop tjener dig stadig penge selvom du er på ferie (I starten fik jeg en god ven til at pakke ordrene mens jeg var væk. Nu er der fuldtidsansatte til dette)

Hvorfor anbefaler jeg næsten alle at starte en webshop hvis de gerne vil tjene penge?

Som skrevet ovenfor er der næsten ingen udgift til opstart og der er masser af muligheder for at tjene rigtigt godt med penge. Som med alt andet får du dog kun maksimalt udbytte hvis du laver noget. Start af webshop er ikke et Get Rich Quick system men rigtigt arbejde der bare kan tjene dig mange flere penge og som er nemt at få til at køre på autopilot efter nogle år.

Indtil næste del af dette minikursus vil jeg bede dig tænke over hvilke interesser du har og hvad du kan sælge (typisk noget af det du sikkert allerede selv køber) indenfor denne kategori. Grunden til jeg beder dig se på dine interesser er fordi det først og fremmest skal være for sjov du gør det, og fordi det interesserer dig – pengene skal komme som den gode sidegevinst. Glæd dig til næste del for så skal vi til at finde ud af hvad du skal sælge i din kommende webshop. Jeg lover at føre dig hele vejen frem til at du står med din helt egen webshop og der vil jeg så hjælpe dig med at få kunder i den 🙂