Ferietid også for selvstændige :-)

Så tager jeg snart på ferie, beklager meget jeg ikke har haft tid til at skrive så meget her op til ferien men der er simpelthen så meget at se til for tiden i det jeg har en del projekter på tegnebrættet, og nogle tæt på “launch”.

Ferien bliver dog ikke helt ferie da jeg heldigvis laver noget som interesserer mig meget. Så “ferien” skal bruges til at ligge ved poolen og stranden og læse bøger om splittesting, email marketing, website optimering og meget andet der gerne skulle resultere i endnu mere salg.

Jeg har altid en notesbog med mig, hvor jeg så noterer alle ideerne fra diverse bøger så jeg altid ved hvilke sider og ideer der er relevante og interessante at arbejde på når jeg kommer hjem.

Derudover er det “dårlige” ved at have sit eget firma selvfølgelig at jeg tænker lidt mere over hvordan det går derhjemme end de fleste lønmodtagere gør. Jeg skal desuden lige tjekke mails et par gange om ugen for at sikre mig at alt kører og selvfølgelig tjekker man også lige salgstal, overskudsgrad o.s.v.   – Jeg må prise mig lykkelig for at have nogle ansatte som heldigvis kan styre det meste for mig 🙂 Husker stadig da jeg startede ud med firmaet og ingen ansatte havde, der var det ikke sjovt at komme hjem fra ferie og have en masse emails og rigtig mange ordre da jeg ikke sendte ud i det jeg ikke havde nogle lager arbejdere.

I hører mere i starten af Juli når jeg er tilbage på pinden.