2 gode interviews med sucesfulde forretningsfolk

Marthin Thorborg har været ude og interviewe 2 personer med stor succes. Absolut 2 video interviews som alle iværksættere kan lære meget af. De to interviews er med stiferen af Skagen ure som sælger 3 millioner ure om året, og det andet er med Lars Dalgaard som på få år grundlagde firmaet SuccesFactor og solgte den videre til SAP for 3,4MIA USD!!! Han har 5 huse og 8 biler og virker en smule selvoptaget, men man må give ham at han har noget at have det i modsat mange andre af samme type.

Hvis du har et par timer til rådighed så sæt dig stille ned og nyd disse to interviews.

Lars Dalgaard ejer af Successfactor interview

Charlotte Jorst fra Skagen Design interview

Biludlejnings portal – Tjen penge på formidling af billeje

De fleste har stået i en situation hvor de har haft behov for en ekstra bil, men har været tilbageholdende da det er dyrt at leje hos de store udlejningsfirmaer.

En ide som er ved at blive startet i London er derfor at man laver en hjemmeside hvor private kan ligge deres bil ind når den ikke bliver benyttet og derved leje den billigt ud til andre i området der har behov for en bil.

Der er helt sikkert et marked for dette også i Danmark da der er rimelig stor profit på biludlejning gennem de store bureauer, og mange folk gerne vil tjene nogle ekstra penge når de alligevel ikke benytter bilen.

Så hvis du har mod på at give dig i kast med en hjemmeside som helt sikkert nok skal få en masse gratis omtale så er det bare med at komme igang, jeg ser dog en del problemstillinger man skal prøve at få styr på (f.eks. hvordan danske forsikringsselskaber stiller sig til det hvis man vil leje sin bil ud etc.)

Tag et kig på den engelske side som er inspirationen til denne forretningside.

Du tør ikke????

Jeg burde tage penge for mine ideer, for denne her synes jeg heller ikke er helt dum, og den har absolut kæmpe potentiale.

Jeg har ikke undersøgt hvor mange konkurrenter der findes på markedet, men der er ihvertfald ikke nogle jeg kender på stående fod, så hvis de findes har de ikke lavet god nok reklame 🙂

Ideen er simpel. Du laver en hjemmeside hvor folk kan udfordre hinanden til alverdens ting, og så skal uploade beviser i form af billeder eller video. Det vil gå utrolig hurtig når du først har nået kritisk masse da de fleste af videoerne og billeder vil blive delt på facebook, youtube etc.

En bruger kan f.eks. udfordre andre ved at lave en udfordring der hedder “Du tør ikke æde dit eget bræk”. Den første bruger som så gør det kan blive belønnet, hvilken belønning det skal være må du selv finde på, men det kan være alt fra point til kontanter o.s.v.

Som sagt er dette bare en meget rå ide som jeg ikke har skænket ret mange tanker, men der skal jo også være lidt arbejde i det for dig. Så bare se at komme i gang med at lave det ultimative drengerøvssite hvor modige Jack ass wannabees kan blære sig ved at vise hvad de tør!

KOM I GANG INDEN ALT FOR MANGE ANDRE STJÆLER DENNE IDE 🙂 Du tør ikke!!!!

OBS! fandt lige en side kaldet makeadare.com som har samme koncept, så det er nemt at låne en del af det 🙂

UPDATE 1 dec: Grunden til at ideen faldt så naturlig viser sig at være fordi jeg allerede skrev om det i 2008. I kan læse dette indlæg http://www.hjemmejob.dk/forretnings-ideer/er-du-typen-der-praler-eller-er-til-v%C3%A6ddemal/ Men har stadig ikke stødt på det andet end dengang jeg først skrev om ideen, og så den side jeg fandt nu her da jeg skrev om den igen. Så konkurrencen er vist ikke vild stor. Siden jeg skrev om dengang ser nu ud til at være lukket ned, jeg ved desværre ikke hvorfor, men de har tydeligvis ikke kunnet få det til at fungere.

Toiletpapir med tryk! Tør røv i de kendte

Jeg faldt over denne ganske simple men også gode ide den anden dag og tænkte at der var så mange muligheder i den at i da skulle have glæde af den. Ideen går ganske simpelt ud på at få trykt noget toiletpapir med motiver på… Så siger de fleste at det findes da allerede, og ja det er også korrekt og derfor bliver du nødt til at finde en niche.

En ganske sjov og givtig niche kunne f.eks. være toiletpapir med motiver af Helle Thorning, Pia Kjærsgaard, Lars Løkke o.s.v. – Det ville helt sikkert være alletiders sjove gave ide at folk kunne tørre røv i politikerne eller andre kendte mennesker. Jeg har ikke sat mig ind i hvem som kan trykke på toiletpapir, men det burde ikke være det store problem at finde nogle hvis man ellers ringer lidt rundt til dem som sælger toiletpapir. Et online eksempel er http://www.printedtp.com/ hvor du kan købe det og få dit tryk på.

Håber nogle vil springe ud i det, der burde være muligheder for en god bunke ekstra lommepenge eller måske et fuldtidsjob.

Millionærer går konkurs på stribe

Finanskrisen har ramt flere kendt millionærer som tidligere har tjent rigtig mange millioner. DR2 havde et rigtig spændende program om deres fald fra tronen, som jeg absolut kan anbefale alle at se. Det kan ses gratis her på nettet. Herunder ser du programomtalen:

DR2 Tema om faldet fra formue og berømmelse til konkurs De fede tider er forbi og Danmark er ramt af en konkursbølge, hvor mange millionærer og kendisser må sige farvel til et liv på første klasse. At gå fra at være millionær til et liv uden ret til et dankort er menneskeligt et dybt fald. En af dem, der har prøvet hele turen op og ned er eksbokseren og tidligere fitnesskonge, Hans Henrik Palm. Han gik konkurs med en gæld over en kvart milliard, og villaen i Hellerup er sat til salg. Byggekongen Jørgen “Flexplan” Olsen, er gået konkurs hele to gange og tog Kronebanken og Roskilde Bank med sig i faldet. Nu sætter Jørgen Olsen og hans kone Alice deres personlige ejendele til salg hver måned for at holde udgifterne for døren. DR2 Tema møder også andre konkursramte: Karen Simonsen, tidl. indehaver af Munthe & Simonsen, Finn Nørbygaard, hovedaktionær i Stein Baggers IT Factory, Morten Lund, tidl. ejer af Nyhedsavisen samt Jeppe Søe, der krakkede med sit reklamebureau.

Se DR2 tema om millionærerne der er  gået konkurs

Gratis ebog om Affiliate marketing

Går du med drømmen om at tjene lidt ekstra lommepenge, og evt. med tiden udbygge det til et imperie som du kan leve af uden at du skal have lager, ansatte eller sælge varer, så er affiliate marketing noget for dig. Der findes utrolig meget information om affiliate marketing på nettet, men ikke ret meget på dansk, så derfor blev jeg glad da jeg så at der var lavet en gratis dansk ebog om affiliate marketing.

Jeg kan kun anbefale at i downloader den og læser om hvordan man som nybegynder kommer i gang med at tjene lidt ekstra penge i denne spændene branche. Der er stadig plads til mange flere på dette marked, så find din niche og kom igang. Det er ikke så svært, og væsentligt nemmere end at starte en webshop. Det vil også give dig en masse erfaringer som du senere kan bruge til at starte en webshop.

Download gratis ebog om affiliate marketing

Facebook introducerer deals – Konkurrent til groupon og downtown

Det helt hotte for tiden er “daily deals” som startede med Groupon.com som siden har spredt sig over hele verden. Det er selvfølgelig også kommet til Danmark hvor nogle store aktører er sweetdeal.dk og downtown.dk

Daily deals er et kæmpe marked for tiden og det har Facebook giganten selvfølgelig også fået øje på og derfor lancerer de nu Facebook Deals som skal gære det nemt at få specielle tilbud når du er i nærheden af nogle steder der er tilmeldt. Den fungerer sammen med “check ind” funktionen som allerede er meget benyttet. Facebook har en masse fordele, og jeg tror nu nok at det skulle kunne udvikle sig til at blive en succes for dem. Det må smerte en del iværksættere at se at facebook starter dette initiativ da jeg ved at flere er på vej med applikationer der gør det samme, men det bliver svært at konkurrere mod facebook.

Hvis du er detailhandler eller har en cafe, restaurant, diskotek eller lignende er det nok med at skynde sig at melde sig til så du bliver vist når folk chekker ind omkring dig. Det er alletiders mulighed for at få lokket kunder i butikken, og det er sikkert rimelig billigt i starten.

Læs mere om facebook deals

Sælg personlige Iphone covers

Her er en lille ide som de fleste kan starte hjemmefra da den ikke kræver meget plads, men giver en mulighed for kæmpe fortjeneste (procentuel).

forretningsideen går simpelthen ud på at du køber en printer der kan printe på Iphone covers, sådan en finder du ved at søge på google efter “iphone cover printer”. Dernæst køber du en stak billige covers fra kina uden motiv, de koster næsten ingenting. Du kan finde en masse leverandører på www.alibaba.com.

Dernæst er det selvfølgelig en rigtig god ide at starte en hjemmeside op, hvor folk kan bestille disse personlige iphone covers og uploade deres billede eller tekst de vil have på. Når du så får ordren sender du filen til printeren, indsætter coveret og vupti så er ordren færdig og klar til at blive sendt afsted.

Jeg tror rigtig mange gerne vil have et Iphone cover med der børn, hun, kæreste etc. da trenden for personaliserede ting er stor for tiden. Du kan selvfølgelig også sælge til firmaer der kan få deres logo på etc.

Det er bare at komme i gang inden at der kommer alt for mange konkurrenter. Denne ide kan nemlig nemt startes op da den ikke kræver meget lagerplads eller særlig stor investering.

6 forretninger du kan køre fra en tropisk ø

Har du altid drømt om at sidde på en lækker bounty ø samtidig med at du tjener masser af penge, så er det faktisk helt uden problemer sådan som verden i dag er udstyret med teknologi. Yahoo har i en artikel givet 6 ideer til firmaer du kan køre nemt og bekvemt overalt i verden. Det er Freelance søgemaskine optimering, web design, affiliate marketing, copywriting, blogging og seo artikler. Udover disse 6 ideer er der naturligvis tusindevis af andre ideer, da det jo rent faktisk er alt som kkan køres over internettet nu til dags.

Hvis vi tager et af mine firmaer hvor vi sælger proteinpulver og fitness udstyr over internettet og har stort lager skulle man måske tro at det ikke kunne lade sig gøre for mig bare at sidde på en lækker strand (med internet opkobling). I dag er der rigtig mange firmaer som mit som simpelthen har sit lager på et lagerhotel som så står for alt vare håndtering, de kan tage imod paller, og pakke ordrene til kunderne mv. Så jeg behøver faktisk ikke have et lager og ansatte at tumle rundt med. Det negative er selvfølgelig at lagerhotellet skal have nogle penge for at stå for det, og da jeg ikke tror jeg kunne trives på en tropeø ret længe har jeg valgt stadig at have mit eget lager og ansatte 🙂 Men alt er muligt i dag!

Så hvis du vil udleve din drøm men endnu ikke ved hvordan det kan lade sig gøre, så tag et kig på denne liste over måder at tjene penge i udlandet.

2 gratis ideer – F.eks. Tjen penge på affiliate

I denne lille video vil du blive præsenteret for to ideer til hvordan du kan tjene penge. Det er ikke nogle revolutionerende ideer, men absolut et par gode gratis bud på hvordan du kan tjene lidt ekstra penge hver måned uden at skulle have lager etc.

Affiliate marketing er nemt at komme igang med og går ud på at du sender besøgende ind på en hjemmeside, og du derefter får en provision hvis de køber noget. Det kræver ikke lager, kundekontakt eller andet.

Se videoen om at tjene penge på 2 affiliate ideer 🙂