Tag-arkiv: iværsætter messe

Iværksætter messe 2008

Så er der snart iværksætter messe. Den 12 og 13. september 2008 kommer Forum til at huse en messe for iværksættere og selvstændige der allerede har taget springet. Du kan her komme og få besvaret en masse spørgsmål som du må have om det at starte eget firma (uanset hvilken firma du har tænkt på).

Iværksætter messen 2008 har e-handel som fokus og der bliver fokuseret på dette gennem en række gratis seminarer og workshops. Ca. 25% af standene henvender sig til folk med interesse for E-handel så hvis du går og drømmer om at vide mere om dette emne vil jeg klart anbefale et smut forbi Forum. Der vil komme folk som dem fra Just-Eat, Lauritz.com, Martin Thorborg o.s.v. som vil give foredrag.

Danmarks største iværksættermesse er mødested for nogle af de mest progressive og erfarne erhvervsledere. I workshops, med foredrag og med personlig rådgivning stiller de sig gratis til rådighed for at hjælpe dig og andre iværksættere videre på vej.

Hvis du ikke har andet at lave vil jeg klart anbefale at kigge forbi iværksætter messen og hente hjælp og inspiration. Jeg er for tiden ved at se om jeg kan booke min kalender lidt om så jeg også kan få tid til at komme over på djævleøen 🙂 Hvis nogle vil deltage kan i jo skrive herinde, måske man kunne aftale at mødes til en lille snak om det at starte eget firma.

Læs mere om iværksættermesse 2008