Tag-arkiv: telefonsælger

Bliv annonce sælger hjemmefra

Er du god til at sælge og ar du en god telefonstemme så er denne her ide måske lige noget for dig. Denne forretningside er ganske enkel og der er da også en del der allerede gør det, men den største konkurrent er de store telesalgsfirmaer.

Rigtig mange hjemmesider har en masse besøgende men har kun google adsense reklamer på deres hjemmeside da de ikke gider at bøvle med at gøre noget aktivt for at sælge reklame plads. De får sikkert ikke ret mange penge for deres adsense reklamer da google tager ca. 50% (vides ikke præcis hvor meget de tager)  og nogle gange er de heller ikke helt optimale.

Hvis du synes (eller ved) at en INFORMATIONS hjemmeside/blog ser rimelig stor ud indenfor en branche men ikke har ret mange reklamer (eller kun bruger google adsense) griber du telefonen og ringer og spørger om de kunne tænke sig at hyre dig som freelance annonce sælger. Du kan selvfølgelig også gøre det selvom de måske allerede har en masse bannere etc. og så sørge for at give dem et bedre tilbud end de har nu.

De fleste vil sige ja hvis du kun arbejder på provision og så skal i bare blive enige om betaling. Det er normalt at tage et sted mellem 30 og 60% for at formidle annoncører, og sørg endvidere for at få lavet en kontrakt som binder dem til at betale dig lige så længe annoncøren forsætter. På den måde kan du tjene mange mange tusinde hver år ved at koble 2 parter sammen som begge får noget ud af det!

Det næste skridt er så at google efter webshops/firmaer som er indenfor den samme branche og sælge dem annoncepladsen på den hjemmeside du har aftalt at sælge for. Sørg for at have så mange muligheder til betaling som mulig at vælge imellem. Hvis det er banner annoncer kan man typisk betale pr. klik, pr. visning eller pr. salg, eller for 1 måneds placering – Jo flere muligheder du har desto nemmere er det at finde annoncører.

Det gælder om at tænke lidt kreativt – for eksempel tænker jeg også at hvis du finder en hjemmeside som er populær i en branche kan du i stedet for at sælge “ren annonce” sælge en artikel. Det fungerer på den måde at de får skrevet en artikel om deres firma og dets produkter og betaler så for det som om det er en annonce.

Det er bare med at komme i gang. Det bliver ikke nemmere hvis du ellers har talent for telefonsalg. Ingen grund til at blive ansat som telefonsælger, når du selv kan starte op og arbejde hjemmefra!